Opium - Valmue

Papaver somniferum L.

Planten er giftig

Anvendelse

Opium-Valmue hører til blandt vore ældste kulturplanter. Den bliver nævnt første gang på en tavle med kileskrift fra ca. år 4.000 f.Kr. Her beskriver man fremstillingen af lægemidler ud fra planten. I Ægypten kan man følge opium-mixturer tilbage til tiden omkring 1.800 f.Kr.

Sumererne betegnede Opium-Valmuen som Glædens plante, og i det antikke Grækenland var plantens frøkapsel symbol for Morfeus (drømmenes gud), Thanatos (dødens gud) og Nyx (nattens gudinde). Denne samlede symbolkraft for drømme, søvn og død går igen på talrige billeder fra antikken. Opium var det mest virksomme stof i universallægemidlet theriak.

Virkningen af opium er smertestillende, beroligende og hostestillende.

Opium – Valmue dyrket i Danmark indeholder kun forsvindende lidt opium. Udvikling af en højere koncentration i plantens saft kræver et væsentlig varmere klima end det danske.

Frøene af Opium – Valmue er ikke giftige. De dyrkes og sælges under betegnelsen Birkes.

Indholdsstoffer

Morfin, noskapin, thebain, papaverin, codein.